Planter & urter       Anni       Udviklingsprojekter       Specialiteter       Forhandlere       Presse & kontakt              

E-mail service

Vil du holdes opdateret om hvad der foregår hos Stevns Urter, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.


Anni's urteblog

Det er en fornøjelse at byde velkommen til en ny forhandler af Stevns Urters specialiteter: Landmad , Skomagergade 42 i Roskilde.

Læs mere i bloggen

Udviklingsprojekter

Det er vigtigt for Stevns Urter hele tiden at udvikle og afprøve nye ting. Her kan du læse lidt om hvad vi arbejder med lige nu.

Humlegården

I efteråret 2010 indledte vi et samarbejde med AgroTech A/S om udvikling af dyrkningsmetoder for humleasparges. Humleasparges er de helt spæde skud af humleplanten. Oprindeligt har der været humleplanter på alle gårde, hvor der blev brygget øl, og dengang høstede man skuddene som en meget tidlig grøntsag til husholdningen. Humleskuddene udgjorde et godt vitamintilskud efter en lang mørk vinter. Øl-brygning blev efterhånden til industri. Der viste sig andre måder at klare vitaminbehovet på, og derfor forsvandt humleplanten fra urtehaverne. Den havde den uønskede egenskab, at den er en meget kraftigt voksende klatreplante, og den stjal plads, lys og næring fra de andre grøntsager i urtehaven.

Nu bliver dyrkningen forsøgt genoptaget, fordi humleasparges er så delikat en grøntsag. Og så er den en autentisk nordisk urt, som det kan lade sig gøre at dyrke på en bæredygtig måde, da den er både hårdfør, modstandsdygtig og nem at passe rent dyrkningsmæssigt. AgroTech A/S er en GTS virksomhed (Godkendt Teknologisk Servicepartner), og Videnskabsministeriet støtter projektet, som Stevns Urter er en del af. Der er hos Stevns Urter indsamlet lokale humleplanter, og der er etableret en plantage på foreløbig 350 planter. I løbet af projektet skal dyrkningen af humlekulturen kortlægges. Sideløbende forsøges det at anvende andre dele af humleplanten som fødevare: skuddene og bladene først og fremmest. Disse er fra naturens side ru, og det vil være hensigtsmæssigt at fremelske sorter, som er glatte. Derfor er der foreløbig en frøkultur af lokale humleplanter undervejs, og disse flere tusind planter skal danne det første udvælgelsesgrundlag frem mod avl af humleplanter med glat stængel.

Humleasparges smager friskt og "grønt", aspargesagtigt og har en meget lang eftersmag af humlens æteriske olier. Da høsten er meget kort, højst 2-3 uger, er prisen på de friske, spæde humleasparges tilsvarende høj. Det er hensigten at arbejde med konservering af humleasparges som delikatesse.

Mispel

Den ægte mispel (Mespilus Germanica) stammer fra sydeuropa og østpå mod Iran. Den har været kendt og dyrket i tusinder af år, og romerne spredte den ud over hele romerriget for et par tusind år siden.

Frugten udmærker sig ved en ekstraordinært lang holdbarhed og et stort indhold af c-vitamin og stivelse. Den har fungeret som både vitaminreserve og husapotek for romerne, idet den har kendte egenskaber som medicin for dysenteri og andet mavebesvær. Den lange holdbarhed har været udnyttet i frugtavlen, men på et tidspunkt, hvor man har fremavlet mere velsmagende frugter som æble og pære og samtidig udviklet gode opbevaringsmetoder og konservering, er mispelen efterhånden forsvundet fra frugthaverne. Den har imidlertid så mange gode egenskaber, at den bør genoplives som frugttræ.

Der findes næppe et frugttræ, der kan dyrkes mere bæredygtigt end mispeltræet. Dels er træet fra naturens side hårdført og sundt, det blomstrer sent og skades derfor sjælden af frost, det kræver ingen særlig pasning, og plukning af frugterne kan foregå hurtigt og effektivt. Men mispelen har ikke som frisk frugt nogen værdi. Den er stenhård, sur og snerpende. Når den er overmoden, kan den spises rå, men selv i den tilstand, vil de fleste ikke finde den særligt attraktiv. Der findes allerede mange sorter af mispel, som giver store frugter, så udvikling af mispel sigter mod en nutidig anvendelse af frugten. Der kan koges saft af frugten, som så kan anvendes til gelé, og pulpen kan bruges som marmelade, smørepålæg/puré eller tørret som konfekt. Smagen er fin og aromatisk.

I Iran er der stadig tradition for at spise frugten i frisk tilstand, og i Tyrkiet laves der eddike af frugten. I Kaukasus findes sorter så sukkerholdige, at der fremstilles sukker af dem. Et sted i det danske køkken må der være et uopfyldt behov for en råvare eller ingrediens, hvor mispelen kan finde anvendelse. Men hvor? Det er vi i gang med at fine ud af.

Mælde

Vilde urter er mad. Det er filosofien hos Stevns Urter. Og mad skal smage godt.

En vild urt, der smager virkeligt godt, er mælde. Den er temmelig sart og knækker let. Til gengæld har den en uovertruffen holdbarhed, når den høstes og pakkes nogenlunde forsigtigt. Hele planten kan spises i ung tilstand, og anvendelsesmulighederne er mange. Mælde findes i flere varianter, og disse krydser livligt med hinanden. Den er naturligt hjemmehørende i den danske flora, og selvom den smager rigtigt godt, så er det alligevel ikke den plante, at skadedyrene først kaster sig over om foråret.

Den har tidligere været anvendt som køkkenurt under navnet mel-spinat, og det ikke særligt pyntelige navn har den p.g.a. sit matte udseende. Den er nem at dyrke, og den er ret tidlig (maj), og endnu tidligere i drivhus (april). Udviklingen af urten retter sig mod udvælgelse af sorter, som bevarer bladstadiet længst muligt, så blomstersætningen udsættes længst muligt, da det er bladene, der er værdifulde i køkkenet.

Stevns Urter

Skovvejen 49
4660 Store Heddinge

Telefon: 30 24 15 80
Mail: anni@stevnsurter.dk

Menu

Planter & urter
Anni
Udviklingsprojekter
Specialiteter
Forhandlere
Presse & kontakt